Præst flyver 7.000 km til et nyt job

Carsten Mølgaard Hansen har fået job som præst i Danish Lutheran Church (Den danske kirke) i Vancouver i Canada. Kirken er en af 48 i organisationen Danske Sømands- og Udlandskirker.

Til november flytter han med sin hustru, Camilla, og to-årige søn, Bjørn, til Burnaby, som er en forstad til Vancouver. 1. december starter han i sit nye embede, og dermed er fem års virke som præst i Solrød Sogn forbi.

”Det her er mit første præstejob, og jeg føler, jeg har fået en drømmestart på mit arbejdsliv. Til tider har det været som en legeplads, hvor jeg har været med til at starte nye tiltag som sing along-gudstjenester og streaming af konfirmationer. Jeg har haft præstekollegaer, der har givet mig frie tøjler, og som jeg har delt teologisk fundament med, og menighedsrådet har bakket mig op”, fortæller Carsten Mølgaard Hansen på sit kontor i Solrød Strandkirke.

Han har fået et rigtigt godt forhold til mange af de familier, hvis børn han har døbt og konfirmeret, forældre, han har bisat, samt par, der er blevet gift. Og ikke mindst til den faste menighed, som kommer til søndagsgudstjenester i Solrød Strandkirke.

Taknemmelig for modtagelsen

”Det var dejligt at blive taget så godt imod, for nogle i menigheden kunne godt have tænkt: ”Hvad skal vi med sådan en ung præst?” Jeg synes, at jeg har fået stor anerkendelse og ros for mit arbejde de seneste fem år, og der er blevet sat pris på at få noget ungdommelighed ind i kirken”, siger Carsten Mølgaard Hansen, der var 27 år, da han holdt sin første prædiken i Solrød Strandkirke.

Det har ikke været en nem beslutning for ham og hans hustru at rykke teltpælene op, flytte 7.000 km fra Solrød Landsby til Burnaby og vinke farvel til familie og venner i Danmark.

”Der er aldrig et godt tidspunkt til at sige op fra en stilling, man er glad for. Men pludselig opstod der en situation, hvor vi ikke havde en masse forpligtelser, og så var det oplagt at slå til. Min hustru og jeg er meget glade for at vandre, og der er masser af dejlig natur i British Colombia, som også ligger i samme tidszone som Californien, hvor min søster bor. Lige nu er det hele så nyt, men vi glæder os meget til at komme derover. Vi har set, hvor vi skal bo, og mødt en del mennesker fra kirken, og de tog meget godt imod os”, fortæller Carsten Mølgaard Hansen, der kommer til en stat med 15.000 danskere eller efterkommere af danske indvandrere.

Får en helt anden hverdag

I Den danske kirke i Vancouver kommer der cirka 60 til de engelsktalende gudstjenester og 40 til de dansktalende. Carsten Mølgaard Hansen står for begge dele, så han ved godt, hvad han skal lave hver eneste søndag i årene fremover.

”I Solrød har vi over 150 konfirmander hvert år. I Vancouver får jeg måske fire, som bor meget spredt – nogle 11 timer fra Vancouver. En anden væsentlig forskel er, at kirken er 100 procent selvfinansieret. De skraber selv alle de penge ind, der er behov for”, siger Carsten Mølgaard Hansen.

Den 13. november kl. 11 prædiker han for sidste gang i Solrød Strandkirke. Bagefter kan alle, der har lyst til at sige farvel og ønske ham god vind, være med til afskedsreception i konfirmandlokalerne.

”Jeg vil gerne takke for den tillid, jeg har mødt som præst i Solrød Sogn de seneste fem år. Det har været så tæt på en dans på roser, som det kunne være. Nu venter en ny og anderledes dans, som jeg og min familie ser frem til med spænding”, slutter han.

Fakta om Danske Sømands- og Udlandskirker (DSUK)

• Der findes 48 danske sømands- og udlandskirker spredt ud over hele kloden i storbyer med mange danskere bosat og i havnebyer med stort dansk skibsanløb samt i Sydslesvig.
• Du finder danske sømands- og udlandskirker i Europa, Asien, Australien, USA, Canada og Argentina.
• Hver kirke har én eller flere danske præster ansat. De følger folkekirkens skik og praksis.
• Fra sømandskirkerne i de store havnebyer udføres en omfattende besøgsvirksomhed på danske skibe, der anløber de store verdenshavne.
• Danske Sømands- og Udlandskirker ledes af en bestyrelse.
• Den største del af udgifterne dækkes af indsamlede midler og menighedernes egne bidrag, mens en bevilling på finansloven går til ansattes lønninger.