Festligt firhændigt i Solrød Strandkirke
Søndag den 3. oktober kl. 16 spiller den efterspurgte orgelduo "Danser med orglet" et festligt firhændigt program i Solrød Strandkirke.
Orgelduoen består af Vibeke Astner fra Mølholm Kirke i Vejle og Anne Kirstine Mathiesen fra Køge Kirke.
De spiller Dyrenes karneval af Saint-Saëns, Brandenburgkoncert nr. 3 af J.S. Bach og nyskrevne værker skrevet til duoen af Bo Grønbech og Mads Høck.
Nogle af tonerne vil det være muligt at få med hjem, idet parrets dugfriske cd kan købes efter koncerten.
Der er gratis entré.