Solrød StrandKor

Solrød StrandKor er et kvindekor, der har eksisteret siden 1993. Enkelte af medlemmerne har været med fra starten, men der kommer hele tiden nye til. For tiden er der cirka 20 aktive sangere.

Koret øver hver torsdag kl. 19-21 i konfirmandlokalerne i Solrød Strandkirke. Her er god akustik og plads til alle.

Korets repertoire er bredt, og medlemmerne kan lide at prøve kræfter med forskellige musikgenrer. Der synges klassisk kirkemusik, pop evergreens, viser fra ind- og udland og salmer.

Solrød StrandKor deltager ved koncerter og fællessangsarrangementer sammen med andre af kirkens kor og sammen med gæstemusikere og -sangere.

Du kan få yderligere oplysninger hos korleder og dirigent Lars Ruuth på mobil 2758 6005 eller mail lars@solrodkirker.dk. Du kan også komme forbi en torsdag kl. 19 og høre lidt mere om koret.

Koret har en Facebookside, hvor der løbende er nyheder om koret og kommende arrangementer.