Mona Møberg Larsen blev ansat som præst i Solrød Sogn i marts. Vi har stillet fem spørgsmål til hende om de første 100 dage i embedet.

Hvordan har din første tid været som præst i Solrød Strandkirke og Solrød Kirke?

Min første tid har været overvældende. Jeg har mødt så megen venlighed og imødekommenhed – både hos de mange der kommer i kirken og fra mine kollegaer. Det er et sted fyldt med glæde og engagerede mennesker. Men der har også været overvældende meget nyt at sætte sig ind i. Læringskurven har været stejl, men nu er jeg ved at komme efter det.

Hvad husker du særligt fra din første prædiken?

Jeg husker, at jeg kunne vise både et billede af Amanda Gorman på powerpoint, så alle vidste hvem jeg snakkede om og klassiske malerier, der fortolkede evangeliet. Det viser, at her kan og rummer vi det hele, og jeg fornemmede, at de, der var til gudstjenesten, godt kunne lide den spændvidde.

Hvad er kommet som den største overraskelse for dig?

Det, der har overrasket mig mest, er, hvor mange møder der skal til for, at en kirke med mange ansatte kan fungere.

Hvor godt har du på nuværende tidspunkt lært Solrød at kende?

Jeg prøver at lære Solrød at kende ved hjælp af lokale Facebookgrupper, lokalaviser og den slags. Jeg mangler stadig meget for at kunne sige, at jeg kender Solrød, men jeg er meget nysgerrig efter at vide mere om, hvad der optager folk, hvornår det brænder på for dem, og hvordan kirken kan hjælpe.

Hvad ser du mest frem til den kommende tid?

Jeg glæder mig til at opleve en hverdag uden corona, hvor vi ikke skal forholde os til, om vi har plads til folk til bisættelser og andre kirkelige handlinger, og hvor konfirmanderne kan blive undervist i kirken igen. Under corona har vi hele tiden skullet være fleksible og hurtigt kunne ændre på tingene. Det kommer jeg ikke til at savne.