
Fastelavn
Fastelavnsgudstjenesten er noget ganske særligt, for der bliver kirken fyldt med skønne børn klædt ud som Wonder Woman, Paw Patrol- og Pokémonfigurer, pirater og prinsesser.
Det er en festlig gudstjeneste, som byder på gode sange og historier.
Efter gudstjenesten deler vi børnene op i aldersgrupper, så store som små kan slå katten af tønden. KFUM-spejderne fra Jersie-Solrød har malet tønderne, og hjælper med at holde styr på børnene, så ingen slår sig over fingrene.
De 0-4-årige skal slå katten af posen og paptønden inde i kirken, mens børn og barnlige sjæle fra fem til 99 år slår katten af tønden udenfor. Så tag godt med tøj på.
Der er fastelavnsboller, kakao og kaffe til alle.
Fastelavn er en gammel og festlig skik, som oprindeligt betyder festen før fasten. I gamle dage festede og dansede folk hele dagen, inden der efterfølgende skulle være faste i 40 dage. Nutidens fastelavn er mere børnenes fest, hvor de klæder sig ud, spiser fastelavnsboller og slår katten af tønden – det er derfor det, vi gør.
- 1
