Vær med til at fejre 1. søndag i advent

Kristendommens advent handler om forventning og forberedelse til den store julefest, hvor det er Gud selv, der kommer til verden gennem Jesus’ fødsel.

Første søndag i advent er også en festdag, som markerer begyndelsen på et nyt kirkeår, så derfor er ”Vær velkommen, Herrens år” naturligvis en af dagens salmer.

Ved gudstjenesten tændes det første lys i adventskransen , mens vi synger “Det første lys er Ordet, talt af Gud”.

Bagefter er der kirkekaffe med juleknas, så kom og vær med.