Hyggeklubben Foredrag ved Poul Fromsejer

31. januar 2008 - 14:02 > Solrød Strandkirke

"Skal man lede efter en kristen her i verden, går man ikke helt galt i byen ved at lede efter en humorist", siger vor store tænker Søren Kierkegaard. Han fortsætter:

"Det betyder ikke, at humoristen er kristen, men at man dårligt kan være kristen uden at være humorist og have et humoristisk forhold til sig selv".

Men er der humor i Bibelen? Umiddelbart vil de fleste svare nej.Og sandt er det, at Bibelen ikke ligefrem sprudler af humor,men det budskab,den bog vil formidle kommer anderledes til sin ret, hvis man ind imellem kan finde humor og i hvert fald er det vigtigt, at man ikke læser Bibelen med den forudfattede mening,at den bare er trist og vemodig. Humoren er med og der er ingen tvivl om, at Jesus selv havde et glimt i øjet når han fortalte lignelser eller satte sine disciple på plads. Bibelens budskab får en bedre placering i vores tilværelse,hvis vi får øje på humoren som baggrund og sikkerhedsventil.

Med en lang række eksempler fra Bibelen og fra jødernes historie samt fra kirkens liv og virke vil fhv sognepræst ved Roskilde Domkirke POUL HENNING FROMSEJER tage deltagerne med  på en spændende vandring med humor som pejlemærke.

Solrød Strandkirke