Solrød Strandkirke

Mosevej 1, 2680 Solrød Strand Se kort og GPS

Solrød Strandkirke
Solrød Strandkirke

En kort oversigt:

Solrød Strandkirke er en moderne forstadskirke fra 1982. Men allerede i 1975 begyndte man at arbejde med byggeplaner.
Kirken afløste en trækirke, der siden 1938 havde ligget på samme plads.
Denne kirke var bygget af en privat kreds, men havde siden 1970 fungeret som sognekirke i Solrød strandområde.
Kirkerummet fremstår i enkle materialer med hvidskurede vægge og rødt klinkegulv. Alterpartiet vender mod syd og belyses primært ved ovenlysvinduer.
Bølgeloftet hæver sig mod alterpartiet. De murede akustikmønstre er en del af rumudsmykningen. Kirkerummet er i hvide farver og med partier i blåt omkring orgelpulpituret.
Sideskibet under og bag orgelpulpituret svarer i materiale til kirkerummet.
Der er i alt 176 siddepladser - 92 i hovedskibet og 84 i sideskibet. Bænke, prædikestol, altermøbler og stolestader fremstår i lyst hvidskuret fyrretræ.
Den elektriske belysning består af loftlyset i bølgelofterne og af væglampetter.
Alterlysestagerne er udført i moseeg og rustfrit stål. Alterkalken, oblatfadet og  alterbægrene er af sølv.
Udsmykningen er enkel. Bag alteret hænger et kors af guld og bjergkrystal. På sydvæggen i kirkerum og sideskib hænger vævede tæpper som udsmykning.
Prisen for byggeriet blev i 1982 8,9 mill. kroner. I første omgang blev der ikke råd til et orgel, det måtte vente til den 21. august 1988. I 1991 blev to nabogrunde på 1900 m² købt til og et haveanlæg etableret. Det samlede grundareal er i dag på 4.400 m². I 1998 blev en ny tilbygning på 273 m² taget i brug. Det samlede bebyggede areal er med den nye tilbygning på 903 m².

Solrød Strandkirkes adresse er Mosevej 1, 2680 Solrød Strand
December 2017
DatoTidspunktLokationBeskrivelse
03/12/201711:00Solrød Strandkirke1. søndag i advent ved Leif Ellerbek
05/12/201711:00Solrød StrandkirkeAndagt for Solrød Aktivitetcenter ved Leif Ellerbe...
07/12/201717:30Solrød StrandkirkeMinikonfirmand afslutning andagt
10/12/201711:00Solrød StrandkirkeGudstjeneste ved Charlotte Gravesen
17/12/201711:00Solrød StrandkirkeGudstjeneste ved Carsten Mølgaard Hansen
19/12/201710:30Solrød Strandkirkejuleandagt skoler
23/12/201715:30Solrød StrandkirkeLille juleaften ved Leif Ellerbek
24/12/201710:30Solrød StrandkirkeJuleaften for børn ved Leif Ellerbek
24/12/201712:00Solrød StrandkirkeJuleaften for børn ved Leif Ellerbek
24/12/201714:00Solrød StrandkirkeJuleaften ved Charlotte Gravesen