Mindetavle i Solrød Kirke
Mindetavle i Solrød Kirke

I kirken er ophængt en mindetavle for 3 af sognets unge, der som indkaldte  bondesoldater deltog i "Treårskrigen 1848-50" og som ikke kom hjem igen.

De faldne er:

  • Jens Pedersen, 27 år. Dødeligt såret i slaget ved Fredericia 6. juli 1849
  • Jens Jensen, 26 år. Faldet i slaget ved Isted 25. juli 1850
  • Peder Hansen, 31 år. Såret i slaget ved Isted 25. juni 1850 og død af sine sår 3 måneder senere efter "smertefulde operationer".

Nederst på soklen får de efterladte et trøstens ord:
Joh. 15.13: "Større Kjerlighed haver Ingen end at han sætter sit Liv til for sine Brødre"