Altertavle i Solrød Kirke
Altertavle i Solrød Kirke

Altertavlen er fra o. 1630 og er meget malerisk og monumental. Den er udført i egetræ i barokstil på et værksted i Roskilde.
4 glatte søjler indrammer det store midterfelt og de to sidefelter i tavlens midterste del.  Altertavlen har sikkert oprindelig været forsynet med vingefløje i samme stil som topstykket og har sikkert været en katekismustavle med de 10 bud, Fadervor og nadverindstiftelsesordene. I midterfeltet er indsat et maleri af E. Storch 1855 og forestillende Kristus og Magdalene. Før en restaurering 1939-40 var altertavlen egetræsmalet, men blev så tilbageført til de oprindelige farver. De to sidehængte billedskærerarbejder på siden af storfeltet er en langt senere tilføjelse.

Altertavlen er dateret med Chr. IV´s navnetræk.