Det er din kirke

Kirkerne i Solrød er til for dig. Lige meget om du sidder på kirkebænken om søndagen, skal have døbt dit barn, har brug for at blive inspireret af et foredrag eller en koncert, eller står midt i et af livets kriser og har brug for at snakke.


Kirkerne i Solrød bliver brugt af mange forskellige mennesker. Ikke kun søndag formiddag, men især på alle mulige andre tidspunkter, når skoleelever besøger kirken, dagplejemoren kigger forbi, mødre mødes til babysalmesang, ældre synger i Hyggeklubben, til foredrag, aktiviteter og meget mere. For kirkens ansatte handler det nemlig om, at kirken ikke er deres men alles, og jo mindre plejer er til stede, desto bedre er det.

Det er min kirke

- Forleden kom en dame, der sagde: Jeg låner lige kirken. Det var en dagplejemor med børnene. Jeg sagde til hende: Selvfølgelig, det er jo din kirke. Og hun svarede, at det var det om mandagen, for der sang hun i gospelkor, fortæller præst Leif Ellerbek, og fortsætter:
- Det er ikke vores kirke, det er jeres. For mig kan alt foregå i kirken, hvis bare der er respekt for mennesker.
Han er glad for, at sognet er alsidigt, så der både er begravelser og bryllupper. Børnefamilier og pensionister. Og at folk er positive over for kirken.
- Folk bruger os og er glade for os. Søndag bruger de os ikke så meget. Der sover de længe, eller går i svømmehallen. Men når de lejlighedsvis har brug for kirken, så bruger de den, siger han.
Hans kollega Charlotte Bondo Gravesen er især glad for, at kirken hele tiden prøver at tænke nyt.
- Vi prøver at være med på noderne, selv om kirken som sådan altid er lidt bagud. Men jeg synes, det kendetegner os, at vi tænker i nye salmer, ord, aktiviteter og ideer, siger hun.
Når hun skriver prædiken, skriver hun derfor også mere til den konfirmandmor, der en dag skulle finde på at kigge forbi, end til dem, der plejer at komme, så hun ikke bliver indforstået i sit ordvalg og eksempler.
- Jeg ville ønske, at folk ville tænke på stedet som deres kirke, så det ikke bliver så perifært, siger hun.

Plejer har sjældent ret

Langt hen ad vejen er kirken meget åben for at imødekomme folks ønsker og behov, lige meget om det er billeder på storskærm til en begravelse, særlig musik til brylluppet, eller specielle ønsker til barnedåben.
- Plejer har ikke sit hjemsted her. Vi er meget opmærksomme på at være her på folks præmisser og behov. Vi finder de løsninger, der skal til for at det bliver en god dag. Det er selvfølgelig lettere at køre efter plejer, og sommetider udfordrer det os som ansatte at give folk en frihed. Men vi gør det, fordi folk bliver glade, siger Leif, og tilføjer med et lille smil:
- Og jeg er her kun, fordi der er tilstrækkelig mange, der vil lægge i kassen. Jeg vil ikke sige, at kunden altid har ret. Men kirken har i hvert fald heller ikke. Og plejer har slet ikke.
Derfor er kirken heller ikke bange for at eksperimentere lidt med, hvilke arrangementer de lægger hus til.
- En kirke er mursten med mørtel imellem. Det er en bygning, der skal bruges. Vi diskuterer ikke, hvor mange gange Jesus skal nævnes for, at et foredrag kan holdes derinde. Jeg har f.eks. stået derinde med en kajak. Mange andre steder er der store teologiske overvejelser om, hvad man kan bruge kirkerummet til. Men det, der er helligt for mig, er mennesket, det er ikke rummet. Hvem er vi, der tror, at Gud kan være imponeret af et rum, når han selv har skabt universet, spørger Leif.