I Solrød sogn holder vi flere forskellige slags gudstjenester. Der er højmessen søndag kl. 11.00. Det er en gudstjeneste med 4 – 5 salmer, prædiken og altergang. Vi har tit dåb ved vores højmesse. Hver søndag har sit eget navn og nogle tekster, som skal læses op på netop denne søndag. Prædiken midt i gudstjenesten er præstens ugentlige fortolkning af kristendommen. Så er der aftengudstjenesterne sidste tirsdag i måneden kl. 19.30. Det er lidt kortere gudstjenester i den gamle Solrød Kirke. Næsten hver lørdag har vi dåbsgudstjenester, som er korte gudstjenester med dåben i centrum. Og så er der året rundt særlige gudstjenester for børn og unge. Lige som der er særlige gudstjenester for voksne, som f.eks. Alle Helgen og Kyndelmisse. Mindst én gang om året er der en gospelgudstjeneste. Enhver gudstjeneste indeholder bønner og musik og muligheden for at tænke over sin tro.

Alle er velkomne

Til en gudstjeneste i Solrød Sogn er der plads til at komme præcis som den man er.
- Her skal man ikke prøve på at være en anden for at passe ind. Det eneste, det kræver for at være med, er lyst, siger kateket Anita Obeling Kring, og fortsætter:
- Jeg kan godt forstå, hvis folk synes, det er angstprovokerende, for hvad er det vi går ind til. Vi er fremmedgjorte over for kirken, og kan man sige alt til en præst, og hvad er det for nogle mærkelige mennesker, der arbejder derhenne og bliver de sure, hvis man bander. Men jeg kan kun opfordre til, at man bare kommer ind.
Faktisk har kirken fokus på, at man skal føle sig velkommen, selv om man ikke er vant til at komme der.
- Jeg er med i en kajakklub, og forleden skulle vi i svømmehallen for at træne rul. Da jeg træder ind i svømmehallen, er der et elitehold, der er i gang med at svømme. Jeg bliver usikker: Er det nu det rigtige sted og tidspunkt. Så jeg løber rundt sårbar i mine badebukser. Men da jeg ser en fra kajakklubben, så falder jeg til ro og fæler mig hjemme. Sådan tænker jeg, at mange har det, når de kommer herned i kirken, griner præst Leif Ellerbek.
For ham er det vigtigt, at man føler sig tryg og selv har mulighed for at deltage, når man er i kirken.
- Derfor bruger vi regibemærkninger under gudstjenesten, f.eks. at nu må man gerne rejse sig. Hvis man ikke kender salmerne eller ritualet, så er man passiv, utryg og føler sig ved siden af. Og så rejser man sig på forkerte tidspunkter eller sætter sig for hurtigt. Så føler man sig ikke hjemme, siger Leif, og tilføjer:
- Hvor kan man være aktiv i en højmesse, hvis man ikke lige har dåb, eller tør gå til altergang?
Derfor arbejder han på, at gudstjenesten ikke kun bliver ord, men også får et fysisk udtryk. Om det så er at spise sammen i kirken til påske. Eller om man kan kombinere dagens tekst med en fisketur. Gode ideer modtages gerne.