Orgel Solrød Strandkirke
Fællesgrav med plade

Som beskrevet kan man selv holde sit gravsted eller lave en kontrakt med kirkegården om renholdelse, grandækning, sommerblomster m.v.

For visse gravstedstyper (d.v.s. alle fællesgrave og -områder) skal der oprettes obligatorisk kontrakt med kirkegården for hele fredningsperioden.

Vedligeholdskontrakterne kan omfatte flg. ydelser fra kirkegården:

  • almindelig ren- og vedligeholdelse af gravstedet
  • grandækning
  • sommerblomster
  • forårsblomster
  • påskeliljer
  • kranse til jul
  • mospuder til jul
  • juletulipaner
  • evt. andet der aftales

Alle priser reguleres 2 gange om året af Roskilde stiftøvrighed.
Det er muligt f.eks. selv at renholde gravstedet, og så lade kirkegården udføre andre arbejder f.eks. grandækning.
Der kan oprettes 2 former for kontrakt om ydelser fra kirkegården:

  • en et-års løbende kontrakt med kirkegården, hvor afregning for et-års arbejder faktureres i  januar det følgende år og med indbetaling til kirkegårdens kasserer. En et-års aftale vil løbe videre fra år til år, hvis den ikke opsiges skriftligt inden 1. marts for det indeværende år.
  • en kontrakt for hele fredningstiden, hvor der afregnes på forhånd for hele perioden. En sådan kontrakt afregnes een gang ved erhvervelsen af gravstedet til Roskilde Stiftøvrighed, og beløbet betales til Roskilde stift og vil indgå i de såkaldte "stiftmidler", der anvendes til bl.a. lån og finansiering af større anlægsopgaver og byggerier i Roskilde stift (en legataftale). En legataftale kan dog oprettes for en kortere årrække, men minimum på 5 år.
    Såfremt der er oprettet en legataftale om pasning af et gravsted, og der så er en ny nedsættelse i gravstedet inden fredningstidens udløb, vil legataftalen normalt blive forlænget til udløbet af den nye fredningstid.
    Der kan i løbet af en fredningsperiode skiftes fra en et-årsaftale til en legataftale, der så kan dække resten af perioden.
    Der skal oprettes en obligatorisk aftale (en "legataftale") for hele fredningstiden for følgende gravpladstyper:
  • ukendte urnegrave i afd. U
  • kendte kistegrave i græs i  afd. D
  • kendte urnegrave i græs i afd. E
  • urnegrave anlagt med beplantning i afd. C-øst og D-øst