Vi holder en stille, smuk aftengudstjeneste, hvor vi starter i en mørk kirke, og så vil der i løbet af gudstjenesten blive tændt flere og flere lys. Alle kan denne aften tænde et lys i løbet af gudstjenesten.
I disse mørke vintermåneder er der ikke langt til modløshed og tristhed, og så er det godt at blive mindet om det lys, der blev tændt i verden med Jesus.
Et lys for os. Et lys i mørket.
Efter gudstjenesten serveres der kaffe og pandekager.








