Dåb

Det er så stort at stå med et lille barn i vores hænder. Når vi bliver forældre rører det mange ting i os. Mange forældre vælger at tage deres barn med i kirken og få det døbt. Dåben fortæller os så tydeligt, at vi er Guds barn. Vi er alle sammen Guds børn. Det er ikke noget vi bliver i dåben. Dåben gør det bare så tydeligt for alle os, der er i kirken, at dette lille barn elsker Gud. Barnets navn nævnes og barnet bliver døbt i Faderens, Sønnens og Helligåndens navn. Og alle i kirken beder med på Fadervor, som er kristnes bøn. Man kan også blive døbt senere i livet. Større børn, konfirmander og voksne, der skal døbes, skal inden dåben tale med en af kirkens præster. I Solrød sogn har vi i løbet af de sidste par år fejret flere voksendåb og det er ligesom barnedåben meget smukke og intense øjeblikke. 

 

Mynte blev døbt, så hun selv kan vælge senere

Da Martin Friis’ datter skulle døbes, var det vigtigt at kunne sætte sit eget præg på dagen. Det var der plads til med en lørdagsdåb i Solrød Strandkirke.

Mynte blev døbt, fordi Martin syntes, hun skulle døbes. Han er konfirmeret af Leif, og havde en god oplevelse dengang, så nu skulle datteren også døbes af Leif.
- Og så synes jeg, det er vigtigt, at man ikke nødvendigvis tror på bibelen, men tror på et eller andet. Og et godt sted at gå hen og være er måske her. Så kan hun selv vælge, hvad hun vil. Det var udgangspunktet, forklarer Martin.

Ønskede at sætte sit eget præg
Dengang Martin blev konfirmeret, var han med i et forsøg, hvor han i stedet for den almindelige undervisning var på fire lejre, hvor de lavede skuespil med uddrag fra bibelen.
- Det fangede en som mig, der ikke kunne sidde stille, husker Martin.
Så da datteren skulle døbes, skulle det også være på en måde, så alle kunne være med.
- Så jeg ringede til Leif og sagde: Du har selv ødelagt mig. Der skal ske noget andet. Hvad skal der ske? Hvad må vi? Hvad kan vi?
De fandt en dag, hvor der ikke allerede var andre, der havde dåb, så de kunne fortælle andre forældrepar, der ønskede datoen, at det var en anderledes dåb, hvis de ville have deres barn døbt den dag. Og så begyndt de ellers at snakke om mulighederne.
- Leif havde et forslag om en video med Løvernes Konge og sangen You Raise Me Up. Den ramte os begge to. Jeg foreslog selv, om jeg kunne bryde brødet, fortæller Martin, der til konfirmationsforberedelsen fik cola og chips i stedet for brød og vin, og derfor havde et særligt forhold til det med en lidt anderledes nadver.
- Derfor syntes jeg, det var sjovt, at jeg brød brødet til vores datters barnedåb. Det var samtidig det første måltid for Mynte til vores venner, så det betød noget. Jeg kender ikke andre præster, hvor man kan få lov til det, siger Martin.

Kirken som forstærker
Martin og hans kæreste havde valgt, at deres datter skulle døbes en lørdag.
- En almindelig gudstjeneste er lang, når man kommer med børn. Til en lørdagsdåb er der fuld fokus på, at det er sådan, det er. Og så træder man heller ikke nogle over tæerne, siger Martin, og fortsætter:
- Vi havde rimelig frie tøjler i forhold til, hvordan vi gerne ville have det. Det betyder ekstremt meget. Vi var til en barnedåb forleden, som var ekstremt gammeldags. Halvanden time, og fokus på præsten. Hun tabte folk. Leif kommer med en fortælling med sine egne ord. Det bliver ikke så helligt, men mere en god historie. Hele stemningen og fortællingen var jordnær, og noget vi kunne relatere til. Det synes jeg var fantastisk. Det var lige det, vi havde gået og drømt om. Vi havde folk nede på bagerste række også, der skulle have noget med hjem. Og vi har fået mange tilkendegivelser om, at det var rart at komme i en kirke, hvor der blev lyttet, og hvor man var med.
I Solrød Sogn er der tradition for dåbslys, som forældrene får med hjem og kan tænde på dåbsdagen fremover. Og i kirken er der også mulighed for at tænde et lys.
 - Vi tændte et lys for vores barn. Ikke så meget, at jeg tror på Jesus Kristus den almægtige, men jeg tændte et lys for Mynte, og kunne gå op og sende en tanke, fortæller Martin, der oplevede flere venner gøre det samme ud fra tanken om, at de gerne ville tænde et lys for hans datter, selv om de ikke tror på Gud.
For Martin og hans kæreste havde dåben en særlig betydning, da hun mistede sin mor for 10 år siden, og de ville gerne have moren med på en måde. Derfor betød det meget med parallellen til filmen Løvernes Konge, hvor stafetten bliver givet videre til en ny generation.
- Så kan alle relatere til en, de har mistet, eller et barn, de har fået. Og når man er i kirken, så er der lige en forstærker på i forhold til dem, man har mistet. Når man er her, så kan de bedre se ned. Så til sådan en barnedåb kan man kigge ned og se, der er kommet en til i klanen, siger Martin.

Den bliver lovligt at have den tro, jeg har
For Martin betyder det meget, at han ikke skulle have dårlig samvittighed, fordi han ikke bruger kirken til daglig.
- Man skal ikke have det dårligt over de gange, man ikke kommer. Man skal glæde sig over, når man kommer. Leif bliver ikke fornærmet over, at man ikke er her hver søndag, og man bliver ikke talt ned til, siger han.
Han føler sig ikke fremmed i kirken, selv om han sjældent kommer der. Og noget mellem himmel og jord har han brug for.
- Jeg tror, vi alle sammen har stået i en situation, hvor man har følt sig presset, og hvor man måske ikke ligefrem har foldet hænderne og sagt kære Gud, men tænkt, det ville godt nok være rart lige at få et lille skub med. Jeg er overbevist om, at jeg har fået et skub i den rigtige retning på et tidspunkt, hvor jeg bad om det, siger Martin.
Også for hans kæreste har det været en positiv oplevelse, selv om hun ikke på forhånd havde et behov for at få datteren døbt. Især gjorde det indtryk, da hun under samtalen med præsten kom til at bande og tog sig selv i det.
- Så sagde Leif, at hvis hun kan sige det derhjemme, så kan hun også her. Der er ingen forskel. Det var med til at bryde barriererne ned, husker Martin, der håber, det ikke er sidste gang, de får brug for Leif.
- Jeg vil elske at blive gift af Leif, for han gør det mere lovligt at have den tro, jeg har. Jeg har ikke en troende tro, men jeg er, som jeg er, og det får jeg lov til at være.