Bryllup

Når vi gifter os fejrer vi vores kærlighed. Vi tager smukt tøj på og går i kirken med vores elskede. Vi har lyst til at vise andre, at vi har én vi hører sammen med. Vi har lyst til at vise vores elskede, hvor dyb vores kærlighed er og vi vil gerne sige et højt ”Ja” så alle kan høre det. ”Ja, jeg vil have dig.” ”Ja, jeg vil elske og ære dig til døden skiller os ad.” Vi vil give ringene som det synlige bevis og kysse lige der midt i kirken mens familie og venner og måske børn er med os. Og i kirken er Gud med til festen. Han er al kærligheds ophav og vi kan takke ham for kærligheden. Vi kan også bede til ham og bede ham om, at han vil være med os i vores ægteskab. Det kræver styrke og visdom og udholdenhed og tålmodighed at være gift. Og det beder vi Gud om at give os. I Solrød Sogn er der mange vielser og mange velsignelser af borgerligt indgået ægteskab. Begge former for vielser er lige festlige. Vi vier også gerne par med samme køn.

Når kirken bliver rammen om den store dag

Thea og Jesper var i tvivl, om de var kristne nok til at blive gift i kirken. I dag ser de tilbage på deres kirkebryllup som en dag med smukke traditioner og værdier, god stemning og en meget personlig tale.

Faktisk var det slet ikke meningen, at Thea og Jesper Nisted Svendsen skulle giftes i en kirke. Men så var de til bryllup hos et nært vennepar.
- Det var Charlotte fra Solrød Sogn, der var præst ved brylluppet, og det syntes vi var pragtfuldt, for vi kunne forstå, hvad hun sagde, hvilket kan være lidt svært i kirken, når man er en anden generation end ens forældre. Derfor valgte vi Charlotte, da vi selv skulle giftes. Så før vi bookede dagen og kirken, bookede vi Charlotte, fortæller Thea.

Rådhuset var det oplagte valg
Mange i parrets omgangskreds er blevet gift på rådhuset.
- Vi synes, det er lidt snyd med rådhuset. Vi valgte kirken, fordi vi kunne. Vi betaler begge kirkeskat, og vi ville gerne have en festlig dag med traditionelle værdier, siger Thea.
- Faktisk startede det med, at vi bare ville holde en havefest, men så kom traditionerne, smiler Jesper.
Thea nikker, og fortsætter:
- Vi var i tvivl, om vi kunne gå i kirken, når vi ikke var super kristne, men vi har jo masser af værdier i vores kristne opvækst, så vi endte med at føle os godt tilpas. Men kirken var ikke det oplagte valg. Det var at smutte op på rådhuset. Og alligevel endte kirken med at være det mest rigtige.
For Thea og Jesper handlede det ud over traditioner og et smukt kirkerum om at føle sig i gode hænder. Og det gjorde de med Charlotte.
- Charlotte har det smil der, som hun aldrig nogensinde lægger fra sig. Vi har været til barnedåb og lignende, hvor vi ikke forstår noget, men Charlotte gør det forståeligt og sjovt, siger Thea.

En personlig tale
Inden brylluppet mødtes parret med Charlotte til en samtale, hvor de over et lille glas hyldeblomstsaft og en kage snakkede om alt fra det praktiske til historie og selve brylluppets betydning. De gennemgik også ritual og valgte salmer.
- Da vi skulle vælge salmer, kendte vi ikke rigtig nogle ud over ”I østen stiger solen op” og nogle julesalmer. Jeg spurgte for sjov, om hun ikke havde noget med Kim Larsen. Og så var der en præst, der havde skrevet en ny tekst til Papirsklip, fortæller Jesper.
- Og når man har chancen for at høre en Kim Larsen melodi i kirken, så tager man den, griner Thea, der også var meget glad for den lille drejebog over brylluppet, som de fik med, så de kunne gå det hele igennem igen senere.
For Charlotte er det netop vigtigt, at samtalen er nede på jorden og tager udgangspunkt i der, hvor parret er. Sommetider møder hun folk, der næsten er bange for at skulle have en samtale med præsten.
- De tror jo ikke, vi er helt almindelige mennesker. Jeg skulle engang til en dåbssamtale, hvor jeg cyklede derhen, og manden stod ude i haven og sagde: Kan du cykle? Og konfirmanderne tror ikke, at jeg ved, hvad McDonalds er, fortæller Charlotte med et stort grin, der straks får en til at føle sig godt tilpas.
Som præst bruger hun også samtalen til at lære brudeparret at kende, så hun kan holde en personlig tale for dem. Og netop talen betød meget for Thea og Jesper.
- Vi fik virkelig påvirket Charlotte den dag, vi mødtes, for hun fik lavet en fed, fed tale til os. Vi fik – og det er vi rigtig glade for – et udskrift af den tale, hun holdt. Det var vildt dejligt, for tingene går hurtigt den dag, og man kan ikke helt huske det hele bagefter, fortæller de.
For eksempel havde Charlotte fanget, at parret var kendt for altid at byde indenfor til en hyggesnak, og at det tit foregik over en Irish Coffee, der på den måde blev et symbol på parrets gæstfrihed og evne til at hygge. Til stor morskab og genkendelighed blandt gæsterne.

Er jeg kristen nok?
I det hele taget blev brylluppet en vellykket dag, trods en glemt brudebuket og en kjole, der gik i stykker.
- Charlotte overbeviste os hurtigt om, at folk ikke gik nogen steder, så vi nåede det hele, griner Jesper.
Deres eget syn på kirken blev allerede ændret, da de hørte Charlotte ved deres venners bryllup, selv om de ikke føler sig mere kristne af den grund. Samme oplevelse havde flere venner til Thea og Jespers bryllup.
- Vores venner og bekendte, der er ligesom os, følte sig tilpas. Kirken kan godt være skræmmende for den yngre generation, fordi det virker så alvorligt og seriøst. Mange, jeg selv inklusiv, sidder i kirken og tænker: Må jeg overhovedet sidde her, er jeg kristen nok? Men når man så hører melodien til Papirsklip på orglet, så bløder det op, siger Thea.
Det har parret også kunnet mærke på reaktionerne efterfølgende.
- Der var rigtig mange af vores gæster, der roste brylluppet bagefter, fortæller Jesper, og Thea fortsætter:
- Ja, at Charlotte kan prædike Guds ord, men på nudansk, så man forstår det. Der er en helt anden kirkelig stemning end til en kedelig barnedåb i en eller anden kirke. Hvis Charlotte er her til den tid, så skal hun også døbe vores barn, hvis vi får sådan et. Ellers tror jeg ikke nødvendigvis, barnet skulle have været døbt.