Gospelgudstjeneste med konfirmander
Søndag den 23. januar kl. 11.00 i Solrød Strandkirke

Vi holder en festlig gudstjeneste som afslutning på en konfirmandweekend, hvor emnet har været gospel. I løbet af weekenden har næsten 70 af Solrød Sogns konfirmander øvet sammen med gospelkoret Joyful Noise og til gudstjenesten vil de også synge sammen med koret.

Alle er velkomne og efter gudstjenesten serveres der kaffe, te og teboller. 

 

Koncert med Køge Bugt Harmoniorkester
Mandag den 31. januar kl. 19.30 i Solrød Strandkirke.

Vanen tro er der nytårskoncert med Køge Bugt harmoniorkester den sidste mandag i januar. I år er solisten Hanne Riberholt på saxofon. Dirigent er Anders G. Karlsen.

Der er fri entré til koncerten.   

Kyndelmisse
Tirsdag den 1. februar kl. 19.30 i Solrød Strandkirke

 I disse mørke vintermåneder er der ikke langt til modløshed og tristhed, men heldigvis kan det hjælpe at tænde lys og det er hvad vi vil gøre ved denne gudstjeneste. Vi begynder i en lidt mørk kirke og vil undervejs tænde flere lys. Alle der har lyst kan tænde et lys under gudstjenesten.

Ved gudstjenesten medvirker gospelkoret Joyful Noise og bagefter serveres der pandekager. 

Præst Charlotte Gravesen