Tirsdags caféen giver ældre fællesskab og gode oplevelser

To gange om måneden mødes en flok pensionister i Solrød Strandkirke. Programmet står på sang, foredrag, kaffe, kage og ikke mindst masser af hygge og fællesskab.


Det startede med, at Evy læste om en udflugt i avisen.
- Jeg spurgte min veninde, om vi ikke skulle melde os til. Og det gjorde vi så, husker hun.
I bussen på vej på udflugt blev der sagt, at nu var den nye sæson i Hyggeklubben startet op, og man var velkommen hver anden torsdag.
- Jeg tænkte, gad vide, hvad det er, så jeg gik derhen. Det var hyggeligt at sidde og hygge og snakke, selv om der ellers er nok at se til, når man har syv børnebørn, griner hun.
Og siden er Evy kommet i Tirsdags caféen (Hyggeklubben).

Tirsdags caféen er for alle

Tirsdags caféen mødes et par timer hver anden tirsdag. Den ene gang er der foredrag. Den anden gang er der fællessang.
- Vi synger ikke kun salmer og beder fadervor. Vi synger fra højskolesangbogen, og der er alle mulige sange i. Vi vil bare helst synge dem, vi kender, griner Evy, og tilføjer:
- Men jeg har nu lært mange sange at kende, som jeg aldrig regnede med at lære. Man bliver glad for de fleste sange, når lærer dem at kende.
Normalt er der 25-30 pensionister eller efterlønnere med, når Tirsdags caféen mødes.
- Vi er fra 60 år og op. Alle er velkomne, men det er jo mest for dem, der ikke går på arbejde, når det er om eftermiddagen. Vi er flest damer, men her er også en del mænd. Og her er både enlige og par, fortæller 68-årige Evy, der selv var lidt skeptisk, da hun startede i Tirsdags caféen.
- Navnet (Hyggeklubben) fik mig til at tænke, at det var en lukket klub, som kun var for nogle særlige. Men sådan var det slet ikke. Folk tog sig rigtig godt af mig, fortæller hun.
I dag er hun selv opmærksom på at tage godt imod nye.
- Vi giver folk en plads og hjælper dem til rette, og så lærer vi hurtigt hinanden at kende. Så man skal bare komme, for jeg synes, vi er gode til at tage imod andre mennesker, fortæller hun.

Et godt sted, hvis man føler sig ensom

Faktisk ville hun ønske, at der var flere, der ville komme og være med.
- Rigtig mange mennesker sidder alene derhjemme, og kan ikke lide at komme ud af døren. De kommer måske ikke herhen, fordi de tænker, at det er for nogle andre, og at de ikke kender nogle. Og hvor er det synd! Jeg ville ønske, at alle dem, der sidder derhjemme og er ensomme og har svært ved at få dagen til at gå, kom herhen, siger Evy, og uddyber:
- Hvis jeg kendte dem, så ville jeg sige, at de skulle prøve det. Og hvis man ikke har lyst til at snakke så meget, så kan man bare sidde og lytte, og få lidt sang og en kop kaffe. Jeg vil tro, det vil være en god oplevelse.

Har lært kirken bedre at kende

I dag har Evy været med i Tirsdags caféen et par år, og har for nylig lovet at være med til at planlægge kaféens foredrag og udflugt. Hun synes, det er spændende at kunne bidrage. Og så er hun meget opmærksom på at finde arrangementer, der passer til en kafé i kirken.
- Det må godt være lidt helligt, men det skal heller ikke være for helligt, for så bakker folk ud, smiler hun.
Det har hun også mærket hos sine egne veninder.
- Jeg har også veninder, der siger: I kirken, kommer du der. Er du blevet hellig. Men jeg finder lidt tryghed ved at være her. Jeg kan gode lide det.
Hendes forhold til kirken har ikke ændret sig af at begynde i Tirsdags caféen. Og så alligevel.
- Vi har to søde præster, der hele tiden hjælper os til rette. Jeg er fra den tid, hvor præster gik for sig selv. Men her er de jo ganske almindelige. De er også mennesker, og ganske jævnbyrdige med os andre. Det er jeg blevet positivt overrasket over, siger hun.