14. marts 2018 - 19:00 > Solrød Strandkirke > Samtalesalon - Selvrealisering. En ret eller en pligt ?Udskriv event

Hvad dækker begrebet selvrealisering? Hvorfor er det i dag blevet, ikke bare en ret, men en pligt? Tiden kalder på, at vi konstant skal udvikle os og arbejde på at udfolde vores potentiale.
Den 28-årige skuespiller Malene Skjold starter aftenen med et kort oplæg. Hun tager udgangspunkt i sin soloperformance “Terminal Tulip - længslen efter leverpostej”, som debatterer almindelighedsbegrebet med udgangspunkt i identitetsdannelse. Individualismen vinder frem som aldrig før, og identitetsskrise er et velkendt ord allerede i en tidlig alder – og for den sags skyld også et begreb, mennesker efterhånden vender tilbage til gennem hele livet.  Forestillingen handler bl.a. om, hvordan unge dyrker selvrealisering og selviscenesættelse.
Efter oplægget diskuterer vi i grupper på fire aftenens tema.

Mød op – ung, midaldrende som gammel - og få gang i en god diskussion, der stikker et spadestik dybere end en normal samtale.